Pressemeddelelse -
NNIT underskriver Solution Provider Program aftale med AWS
København, den 27. august, 2020 – NNIT, en førende leverandør af it-services og konsulentydelser, udvider samarbejdet med Amazon Web Services (AWS) ved, at underskrive en Solution Provider Program (SPP) aftale. NNIT er nu i stand til at administrere, servicere, supportere og fakturere kunder som anvender AWS, alt i mens kunderne har deres egne betingelser med AWS.
Efterspørgslen på AWS cloud-tjenester stiger forsat globalt. Dette har ført til en stigende efterspørgsel på it- og konsulenttjenester, når kunder gennemgår digitale transformationer og ønsker at realisere fordelene ved, at anvende cloud og hermed styrke innovationen.
NNIT vil med den nyligt indgåede aftale målrettet gå efter den globale Life Sciences-industri, hvor NNIT’s viden og ekspertise vil blive kombineret med en bred vifte af AWS cloud-tjenester.
”Vi er stolte af vores tætte samarbejde med AWS og vi ser frem til, at styrke vores indsats yderligere. Vi har i vores fællesskab et stærkt tilbud til den globale Life Sciences-industri.”, siger Jens Maagøe, Chief Technology Officer hos NNIT.
NNIT er allerede Advanced Consulting Partner i AWS’ Partner Network (APN) program. NNIT har mere end 100 konsulenter som er trænet og certificeret i AWS, og som leverer AWS ydelser for flere store kunder i Life Sciences-segmentet. NNIT har blandt andet hjulpet LEO Pharma med, at blive endnu mere digitale i deres data- og kvalitetsstyring.
”NNIT’s Intelligent Data Quality-løsning, som kører på AWS, har gjort det muligt for os, at sortere næsten 18.000 forretningskritiske dokumenter. Endvidere har løsningen gjort det muligt for os, at gøre vores dokumenthåndteringssystem mere brugervenligt, hvilket har skabt et godt grundlag for, at anvende en mere datedrevet tilgang til vores dokumenthåndtering.”, siger Josefine Cramer Hedehus, Project Manager, Quality Systems & Business Process Management hos LEO Pharma.
********
Yderligere oplysninger
Kasper Ortvald Larsen
NNIT Communications
Tel: +45 3077 9465
kpoa@nnit.com
Om NNIT
Med mere end 3.200 ansatte i Europa, USA og Asien, er NNIT en anerkendt leder i leveringen af it- og konsulenttjenester til den internationale farmaceutiske og bioteknologiske industri. For mere information, besøg venligst www.nnit.dk