Pressemeddelelse -
NNIT indgår fem-årig aftale med Saint-Gobain
København, den 16. juni, 2020 – NNIT A/S, en førende leverandør af IT-services og konsulentydelser, har indgået en omfattende aftale med en ny, signifikant kunde: Saint-Gobain Nordic A/S, et datterselskab af det franske selskab Saint-Gobain, en af verdens førende producenter og distributør af materialer og løsninger til bygge- og transportindustrien.
Aftalen betyder, at NNIT de næste fem år overtager ansvaret for Saint-Gobains server- og cloudløsning i NNIT datacentre for Saint-Gobains forretninger i Norden og Baltikum.
”Vi ser frem til at levere en moderne og fleksibel outsourcing-service til Saint-Gobain, der kan understøtte forretningsenhedernes vækst,” forklarer Jacob Hahn Michelsen, Senior Vice President, NNIT. Han fortsætter: ”Saint-Gobain har købt ind på vores solide erfaring med hybride cloudløsninger i krævende miljøer, hvor der stilles ekstremt høje krav til sikkerhed og mulighed for at håndtere systemer, der ikke er cloud-ready.”
Med samarbejdet får Saint-Gobain en dedikeret og eksklusiv private-cloud-løsning, som giver mulighed for agil skalering og lever op til koncernens strenge kravtil it-sikkerhed.
Jørgen Liberg, CIO, Saint-Gobain Nordic siger om aftalen:
”Vi bygger løsninger, der støtter op om vores kunder og udvikling i hele organisationen og kombinerer legacysystemer og cloud-teknologi samtidig med at de lever op til vores meget høje sikkerhedskrav."
I NNIT har vi fundet en partner, som forstår at tilpasse leveringer af høj kvalitet til en forretning, der er i konstant bevægelse. Vi glæder os meget til samarbejdet og til at sikre, at vores forretninger i Norden og Baltikum får den bedst mulige løsning.”
NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finans i Danmark samt inden for life sciences-sektoren i Danmark og internationalt. NNIT A/S har flere end 3.200 medarbejdere globalt.
Saint-Gobain designer, producerer og distribuerer materialer og løsninger, der spiller en nøglerolle for vores trivsel. De kan findes overalt, hvor mennesker befinder sig: i bygninger, transport, infrastruktur og i mange industrielle løsninger. De leverer komfort, høj ydeevne og sikkerhed, og bidrager til at møde udfordringerne ved en bæredygtig verden.
Saint-Gobain har mere end 12.000 medarbejdere i Norden og Baltikum og mere end 170.000 medarbejdere på verdensplan.
********
Yderligere oplysninger
Helga Heyn, NNIT Communications, +45 30 77 81 41, hhey@nnit.com
Om NNIT
www.nnit.com
Om Saint-Gobain
https://www.saint-gobain.com/en