Pressemeddelelse -
NNIT datacenter opnår prestigefyldt certificering
NNIT A/S, en førende leverandør af it-services og konsulentydelser, har opnået den sjældne og prestigefyldte Tier III certificering af deres Data Center 1P i Bagsværd.
Ricco Larsen, Senior Vice President, NNIT A/S, siger: “Al it udspringer af et datacenter, og i vores verden går kvalitet og certificeringer hånd i hånd, så vi er som kvalitetsleverandør glade for beviset på, at vores ydelser og leverancer lever op til markedets allerhøjeste standarder.”
NNIT har fået den fulde certificering af datacenter anlægget (”facility”) gennem UptimeInstitute, et internationalt anerkendt og uafhængigt rådgivningsorgan. UptimeInstitute har tidligere akkrediteretdatacenterets design.
Ricco Larsen fortsætter: ”Certifikaterne giver os i bund og grund bevis for, at NNIT’s datacenter er så robust, som det er designet til at være.”
NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finance i Danmark. Per 31. marts 2017 havde NNIT 2.868 medarbejdere. Mere information på www.nnit.com
***
Yderligere oplysninger:
Helga Heyn, NNIT Communications, +45 30 77 81 41, hhey@nnit.com