Gå til indhold
Statens It flytter ind

Nyhed -

Statens It flytter ind

Først var det Forsvaret, der flyttede ind i NNIT’s udvidede Tier III Guld-certificerede datacenter i 2020, og nu er det Statens It, der for alvor rykker ind på en aftale indgået i foråret 2020.

Statens It har lejet sig ind hos NNIT, som fremover bliver vært for nogle af Statens It’s servere. Og med de to nye kunder kan NNIT næsten allerede melde udsolgt i den nyligt udbyggede del af datacentret i Glostrup.

Søren Ulrich Vulff, vicedirektør i Statens It, begrunder valget af NNIT:

Vi var på udkig efter et nyt datacenter, hvor vi kunne flytte ind og trygt kunne overlade driften af datacenterfaciliteterne til andre. Det føler vi, at vi har fundet hos NNIT. Bemanding, 24-7 overvågning og det tekniske er helt på plads, ligesom det har været et stort plus, at NNIT driver et datacenter med fokus på den grønne dagsorden, hvor der er tænkt over såvel energikilde som energiforbrug.”

Planen er, at Statens It stille og roligt skal flytte ind i datacentret i Glostrup over de næste måneder. De første serverskabe er allerede på plads, og der er fuld gang i kabelføringen, men indflytningen skal foregå i et afmålt tempo:

”Det bliver en lang indflytning, fordi vi skal være sikre på, at vi kan levere stabil drift, mens flytningen pågår. Vi er afhængige af, at der er nogle servicevinduer, der skal times, så det er nok mest realistisk, at vi bliver færdige hen over sommeren 2022,” siger Søren Ulrich Vulff.

Forsvaret, Digitaliseringsstyrelsen og Statens It

For NNIT er det en stor glæde at kunne byde endnu en stor og offentlig spiller velkommen:

”Statens It er en meget spændende kunde for os i NNIT, fordi det er endnu en bekræftelse på, at vi har fået bygget et rigtig godt og solidt datacenter op. Med Forsvaret, Digitaliseringsstyrelsen og nu også Statens It kan vi stå på mål for, at det at drive et dansk datacenter med den sikkerhed og jura, der følger med, giver rigtig god mening,” fortæller Lars Andersen, Vice President, NNIT Public & Healthcare.

Han uddyber, at samarbejdet hen mod aftalen har været en stor fornøjelse. Og Søren Ulrich Vulff istemmer: ”Bygningsstyrelsen, Statens It og NNIT har haft et effektivt samarbejde under et stort tidspres på vej mod at sikre en smidig indflytningsproces, hvor alt stod klar til vores ankomst i datacentret den 1. oktober 2020. Det er vi meget tilfredse med.”

***

Om Statens It

Statens It er sat i verden for at levere bedre, billigere og mere sikker it-drift og service til den danske stat.

Statens It servicerer knap 30.000 brugere fordelt på 17 ministerområder og 123 forskellige myndigheder og institutioner.

Med fokus på tilgængelighed, stabilitet, effektivitet og informationssikkerhed leverer Statens It tjenester inden for fire hovedområder:

  • Statens it-arbejdsplads, som er en fællesstatslig basisplatform for it-anvendelse.
  • It-infrastrukturdrift, der er tilpasset et hensigtsmæssigt differentieret opgavesnit mellem Statens It og kunderne.
  • Standardisering af generelle administrative fagsystemer gennem opbygning af fælles platforme.
  • Effektivisering af outsourcede driftskontrakter gennem standardrammeudbud.

I Statens It er der ansat 450 årsværk, der er placeret på tre lokationer i henholdsvis Ballerup, Sønderborg og Aarhus.

Om bæredygtighed i NNIT’s datacentre

NNIT’s datacentre kører på grøn energi, dvs. at den indkøbte energi er udvundet enten ved vind- eller vandkraft. NNIT’s egne datacentre er desuden meget energieffektive og ligger et godt stykke under det europæiske PUE-niveau på1,6. Endelig arbejder NNIT på en løsning, hvormed den overskydende energi fra datacentrene kan genbruges til opvarmning af nærmiljøet.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Tina Joanne Hindsbo

Tina Joanne Hindsbo

Pressekontakt Media Relations Manager +45 3077 9578

Relateret materiale

NNIT datacenter opnår endnu en unik og prestigefyldt certificering

NNIT datacenter opnår endnu en unik og prestigefyldt certificering

Internationalt anerkendte rådgivere giver endnu et kvalitetsstempel til NNIT’s datacenter med fokus på mennesker.
NNIT A/S, en førende leverandør af it-services og konsulentydelser, har opnået den endelige Tier III certificering af deres Data Center 1P i Bagsværd, nemlig en Operational certificering
Denne udmærkelse, som fuldender en omfattende og krævende certificeringsproces, fokuserer på

NNIT åbner Tier III certificeret datacenter ved København

NNIT åbner Tier III certificeret datacenter ved København

SE VIDEOEN HER
Det ny datacenter mere end fordobler NNIT's kapacitet og lever op til globale standarder, når det kommer til design, kvalitet og sikkerhed. Besøg det i videoen herover.
Med mere end 4.000 kvadratmeter har NNIT kraftigt udvidet sin kapacitet for kunder, som ønsker høj driftsikkerhed og en stærk forbindelse til verden omkring dem. Udvidelsen reflekterer NNIT's ambitioner og den

NNIT A/S nomineret til ”Årets Grønne Datacenter”

NNIT A/S nomineret til ”Årets Grønne Datacenter”

NNIT A/S er blevet nomineret til ”Årets Grønne Datacenter”. Prisen gives til en virksomhed, der har ''introduceret ny teknologi eller metoder til at energibesparelser''. Din stemme er med til at shortliste deltagerne og påvirke resultatet. NNIT ligger pt. flot med 44.4 % af stemmerne. Del gerne og stem her: http://bit.ly/1SP6HjA